§1 Klubbens navn
§1 Bornholms Gokart Klub
§2 Klubbens hjemsted
§2 Bornholm
§3 Klubbens formål
§3 Klubbens formål er at gøre det muligt for alle at dyrke gokart som en seriøs sport. Klubben vil via gokart aktivere medlemmerne fysisk og socialt i et demokratisk, forpligtende fællesskab. Bornholms Gokart Klub gør det muligt at dyrke sporten seriøst uden at det bliver så dyrt at kun de få kan være med.
§4 Medlemskab
4.1 Alle, der går ind for Bornholms Gokart Klubs formål, kan blive aktivt eller passivt medlem. Man er medlem af klubben, når medlemskabet er registreret.
4.2 Medlemskab af klubben forudsætter betaling af kontingent. Beløbet fastsættes af generalforsamlingen.
4.3 Bestyrelsen kan ekskludere et medlem, der arbejder imod Klubben. Det ekskluderede medlem kan skriftligt forlange, at eksklusionen bliver prøvet på førstkommende generalforsamling.
4.4 Bornholms Gokartklub er medlem af DASU og DGI Bornholm
§5 Generalforsamlingen
5.1 Generalforsamlingen er klubbens øverste myndighed.
5.2 Generalforsamlingen indkaldes via e-mail til alle medlemmer og/eller opslag på klubbens hjemmeside/Facebook-side med mindst en måneds varsel. Indkaldelsen skal indeholde en foreløbig dagsorden samt klubbens reviderede regnskab. Generalforsamlingen afholdes inden udgangen af marts.
5.3 Forslag til dagsordenen sendes til bestyrelsen senest 14 dage før og medlemmerne skal have kendskab til den endelige dagsorden senest 8 dage før.
5.4 Stemmeret i klubben: Alle fremmødte medlemmer har stemmeret
5.5 Alle, der er fyldt 15 år, kan vælges til bestyrelsen – dog skal formand og kasserer være fyldt 18 år
5.6 Alle afgørelser vedtages med simpelt flertal – dog skal vedtægtsændringer besluttes med 2/3 flertal. Alle afstemninger afgøres ved håndsoprækning. Dog skal der være skriftlig afstemning, hvis dirigenten bestemmer det eller 3 medlemmer på generalforsamlingen ønsker det samt ved alle kampvalg.
5.7 Generalforsamlingens dagsorden
5.8 Bestyrelsen har ansvaret for, at der tages referat af mødet.
5.9 Bestyrelsen kan beslutte, at generalforsamlingen helt eller delvist afvikles digitalt, hvis forhold gør det umuligt at afvikle generalforsamlingen som et fysisk møde.
§6 Ekstraordinær generalforsamling
6.1 Et flertal i bestyrelsen kan indkalde til en ekstraordinær generalforsamling, og bestyrelsen skal indkalde til en ekstraordinær generalforsamling når mindst 20% af medlemmerne ønsker det.
6.2 Indkaldelsen til den ekstraordinære generalforsamling skal ske senest 14 dage efter modtagelsen af begæringen. Med indkaldelsen sendes den endelige dagsorden. Varsling som ved den ordinære generalforsamling.
§7 Bestyrelsen
7.1 Bestyrelsen står for den daglige ledelse af klubben mellem de årlige generalforsamlinger.
7.2 Medlemmer i bestyrelsen: Bestyrelsen består af 5 medlemmer der efter generalforsamlingen fordeler posterne mellem sig, med minimum en formand og en kasserer
7.3 Bestyrelsen vælges for 1 år og kan genvælges
7.4 Der vælges hvert år en suppleant til bestyrelsen. Hvis et bestyrelsesmedlem forlader bestyrelsen i valgperioden indtræder suppleanten i stedet og bestyrelsen fordeler posterne mellem sig på ny.
7.5 Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af bestyrelsens medlemmer er til stede.
7.6 Bestyrelsen udarbejder et aftalepapir for dets interne samarbejde og kan nedsætte arbejdsgrupper eller udvalg.
§8 Regnskab/økonomi
8.1 Regnskabsåret er kalenderåret (regnskabsperioden er 1/1-31/12)
8.2 Regnskabet føres af kassereren og skal indeholde oversigt over indtægter og udgifter samt en status. Bestyrelsen er ansvarlig for at udarbejde regnskabet.
8.3 Regnskabet forelægges bestyrelsen løbende samt tilses og revideres af den af generalforsamlingen valgte revisor.
§9 Dispositionsret
9.1 Det er formanden eller kassereren i forening med et andet bestyrelsesmedlem, der har ret til at indgå aftaler på klubbens vegne. Ved køb eller salg af fast ejendom skal hele bestyrelsen underskrive aftalen. Bestyrelsen kan give et udvalg eller en person fuldmagt til at foretage dispositioner på vegne af klubben.
9.2 Der påhviler ikke klubbens medlemmer nogen personlig hæftelse for de forpligtelser, der påhviler klubben.
§10 Vedtægtsændringer
§10 Ændringer af vedtægterne kan vedtages på en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling, når forslaget er indsendt til tiden og mindst 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede stemmer for forslaget.
§11 Opløsning af Klubben
11.1 Klubben kan opløses på en ekstraordinær generalforsamling, hvor mindst halvdelen af klubbens medlemmer er til stede. Der kræves mindst 3/4 af de afgivne stemmer for at forslaget kan vedtages. Hvis det nødvendige flertal på 3/4 for en opløsning opnås, men med under halvdelen af medlemmerne til stede, indkaldes til endnu en ekstraordinær generalforsamling, hvor beslutning om klubbens opløsning kan vedtages med 3/4 af de afgivne stemmer uanset antallet af fremmødte.
11.2 I tilfælde af opløsning gives klubbens formue til almennyttige formål på Bornholm, som besluttes på den opløsende generalforsamling
11.3 Vedtaget på den ekstraordinære generalforsamling den 11/6 - 24